Efterårskonferencen 2009
Konferencen blev afviklet i Herning 21.-22. oktober. Rammen om konferencens 1. dag var HIH i Herning - handels- og Ingeniørhøjskolen.
På dagens program stod bl.a. en paneldebat om sundhed og klima, der var gåtur rundt i Birk Centerpark og om eftermiddagen fordelte deltagerne sig i fem workshop.
Onsdag aften var der aftenfest i Teaterkælderen i Herning Kongrescenter med klimavenlig menu. Aftnens højdepunkt var flot underholdning ved Midtjysk Pigekor, ligesom Herning overdrog sekretariatsopgaven til Fredericia, som tager over fra 1. januar 2010.
Torsdag samledes de ca. 140 deltagere i Herning Kongrescenter, hvor der var foredrag i plenum - om "Kloden har fået feber".
Desuden blev årets miljøpris overrakt - af vicedirektør Susanne Herfeldt, Danmarks Naturfredningsforening. Prisen og hermed de 50.000 kr. gik til: Spildopmagerne - Allerød Genbrug.
Konferencen sluttede af med studieture, hvor deltagerne havde booket sig ind på fem forskellige ture rundt i Herning og opland.

Green Cities Vision
Green Cities arbejder for et miljømæssigt bæredygtigt samfund. Vi vil derfor gøre en ekstraordinær indsats gennem et forpligtende samarbejde og politisk lederskab.
10 bæredygtigheds-områder
Green Cities har opstillet 10 bæredygtighedsområder for: Jord, grundvand, luft, klima, natur, støj, kemikalier, affald, planlægning og forankring.
16 fælles mål
De 16 fælles mål skal sikre, at bæredygtigheds-områderne bliver ført ud i livet.
Green Cities in English
Læs Green News nr. 3 Sept 2011


