Kemi

Projektets overordnede formål er at udvikle og pege på værktøjer, som kan anvendes af kommunerne i bestræbelserne på at reducere kemikalietrykket hos såvel borgere
og virksomheder som kommunen selv. Derudover er der arbejdet med at udpege de stoffer og -produkter, der er behov for at gøre en ekstra indsats overfor. Reduktion af kemikalietrykket vil sige at reducere forbruget eller at substituere miljø- eller sundhedsskadelige stoffer eller produkter.

I projektet er der udarbejdet en kemikalierapport, hvor der peges på væsentlige indsatsområder og værktøjer, hvor kommunerne har handlemuligheder.

Tanken er, at rapporten kan bidrage til at: 

• Støtte kommuner i at vælge en egnet indsats på kemikalieområdet
• Pege på de væsentligste indsatsområder samt at pege på relevante værktøjer 
• Inspirere kommunerne til at udarbejde egne kemikaliehandlingsplaner

Det er hensigten, at rapportens værktøjer skal kunne anvendes af kommuner, byer og regionale enheder udenfor Danmark, dog med forbehold for at miljø- og sundhedsproblemer samt handlemuligheder kan være anderledes end i Danmark.

Vidensindsamling

Projektgruppens arbejde og proces frem mod udvælgelse af et overkommeligt antal kemiske stoffer som kunne undersøges i dette projekt har været krævende. Processen er skitseret i nedenstående figur.

Link:
· Udvælgelse af de mest miljø- og sundhedsskadelige stoffer og produkter

Følgende stoffer/stofgrupper er udpeget som de mest afgørende for en indsats fra kommunens side: Kviksølv, bromerede flammehæmmere, PFOS (perfluorooktansulfonater), klorerede paraffiner og opløsningsmidler, mineraloliebaserede produkter, PAH (polyaromatiske kulbrinter), kreosot, visse alkaner, pesticider (aktivstoffer), nonylfenoler og andre alkylfenoler, lægemidler (aktivstoffer) og phthalater.

Ud fra disses stoffers forekomst er følgende produktgrupper udpeget som indsatsområder: Amalgam (tandplomber), elektronik, malevarer, legetøj, blød PVC, tøj og tekstiler, autoplejemidler, rengøringsmidler, pesticider, kosmetik og lægemidler.

Værktøjskatalog

Kemikalieapporten anviser et stort antal muligheder for at tage fat på de forskellige indsatsområder. Værktøjerne retter sig mod både virksomheder, borgere og kommunen selv.

Link:
· Værktøjer til forskellige indsatsområder

Test og resultater

For at validere værktøjskataloget er der gennemført ti test af udvalgte værktøjer, fordelt på forskellige indsatsområder. En kort gennemgang af indsatsområder, redskaber, indikatorer og resultater er beskrevet nedenfor. Efter hver test er der linket til en uddybende gennemgang af proces, resurser og resultater.

Link:
· Beskrivelse af indsatsområder

Test 1.
Værktøj: Hjemmeside
Målgruppe: Borgere og kommunen.

Herning Kommune har udarbejdet en række produktvurderinger af kosmetik på baggrund af oplysninger fra kemidatabasen ”Informationscenteret for Miljø og Sundhed”. Hjemmesiden opfordrede folk til at sende den tomme emballage til kommunen, hvis de ikke fandt de produkter de søgte. Herefter udarbejdede kommunen den ønskede produktvurdering. Der blev gjort reklame for hjemmesiden i den lokale presse.

Links:
· Afrapportering test 1
· Hjemmesiden: www.kosmetiktjek.dk

Test 2.
Værktøj: Vejledning og information
Målgruppe: Virksomheder/tandlæger, og kommunen selv

Herning Kommune har testet redskaberne information og vejledning overfor indsatsområdet amalgam (kviksølvholdigt tandfyldningsmateriale) i forbindelse med tilsyn, overfor såvel private som kommunens egne tandlæger. Inden tilsynet blev der er udsendt et spørgeskema til 15 private tandlægeklinikker og en skoletandplejeklinik om brug og håndtering af kviksølv.

Links:
· Afrapportering test 2
· Spørgeskema til tandlægerne vedr. brug og håndtering af kviksølv

Test 3
Værktøj: Kortlægning, vurdering og hjælp til oprydning og substitution. Indsatsområde
er autoplejemidler
Målgrupper: Virksomheder/autoværksteder og kommunen selv.

Ballerup Kommune har i forbindelse med indsatsområdet autoplejemidler besøgt seks autoværksteder, hvor der er foretaget en oprydning, kortlægning og hjælp til substitution af problematiske autoplejemidler med mindre problematiske. Produkternes indholdsstoffer er vurderet ved hjælp af databasen www.kemiguiden.dk.

Link:
· Afrapportering test 3

Test 4 og 5
Værktøj: Informationsmøder og informationsfoldere
Målgruppe: Borgere og kommunen selv

I Fredericia Kommune og Ballerup Kommune er der gennemført en test med indsatsområdet legetøj og plejeprodukter for børn i 0-6 års alderen. Der er etableret en Agenda 21 gruppe og afholdt en række informationsmøder. Derudover er der udarbejdet en pjece, der informerer om, hvad man skal være opmærksom på ved køb af legetøj og plejeprodukter.

Links:
· Afrapportering test 4 
· Afrapportering test 5 
· Hæftet ”Legetøj til babyer og småbørn - en indkøbsguide til forældre 
· Mappe til Sundhedsplejen med uddybende materiale om kemi i legetøj

Test 6
Værktøj: Grønne indkøb og temamøde
Målgruppe: Kommunen selv

Fredericia kommune har testet redskabet grønne indkøb og temamøde i forbindelse med kommunens brug af rengøringsmidler. Der er sendt et spørgeskema ud til kommunens
decentrale indkøbere, hvorefter der er afholdt et temamøde.

Links:
· Afrapportering test 6

Test 7.
Værktøj: Temamøde
Målgruppe: Kommunen selv

Københavns Kommune har testet redskaberne ”opfølgning på grønne indkøb” samt ”temamøde” i forbindelse med indsatsområdet bromerede flammehæmmere i elektronik, særligt i IT-udstyr. Opfølgning på kommunernes indkøb af elektronik viste, at kommunens miljøkrav var overholdt, men at der i stedet var opstået nye problemer.
Temamødet blev holdt med oplæg af producenter, leverandører, centrale indkøbere og miljøfaglige personer. Målgruppen var kommunens indkøbere af elektronik i kommunens syv forvaltninger. Der blev opnået bedre indsigt i samarbejde med producenter og formulering af miljøkrav ved grønne indkøb.

Link:
· Afrapportering test 7

Test 8.
Værktøj: Samarbejde med virksomheder
Målgruppe: Virksomheder/malerfirmaer

Testen viste, at selv om der er vilje til miljøsamarbejde, er det en lang proces at opnå substitution af skadelige stoffer i malerbranchen. Producenterne har i mange år arbejdet med mere miljøvenlige malesystemer, og det er tidskrævende for en kommune at opbygge viden, der kan matche producenter og malerfirmaer. Testen viste dog, at det var muligt at indsamle viden, så der kan gives anbefalinger om miljøvenlige malesystemer til borgere og kommunen selv ved projektering og vedligeholdelse.

Link:
· Afrapportering test 8

Test 9.
Værktøj: Udsendelse af Information
Målgruppe: Virksomheder

Albertslund Kommune har testet redskabet udsendelse af information overfor indsats området blød PVC. Omkring 160 virksomheder fik tilsendt materiale om blød PVC. Ved efterfølgende tilsyn på en mindre del af virksomhederne blev der fulgt op på om informationen var modtaget, og om rådene fra pjecerne blev fulgt.

Links:
· Afrapportering test 9
· Folder om blød PVC rettet mod handels- og kontorvirksomheder

Test 10.
Værktøj: : Kortlægning og information
Målgruppe: Borgere og kommunen

Albertslund Kommune har testet redskaberne kortlægning vha. telefonspørgeundersøgelse samt information ved tilsyn overfor indsatsområdet pesticider. I forlængelse af kortlægningen er der givet råd om alternative løsninger til bekæmpelse af problemerne i haverne.

Link:
· Afrapportering test 10

Samlede resultater og konklusioner

Resultaterne af testene

I de ti test er der benyttet en række forskellige værktøjer, som i vekslende omfang har vist sig effektive.
Den følgende gennemgang af anvendte værktøjer i forskellige test viser, at værktøjer kan anvendes efter behov over for de forskellige indsatsområder. Værktøjskataloget i bilag 2 skal dermed opfattes som inspiration på tværs, når man står over for et bestemt indsatsområde.

Vidensopbygning har vist sig at have afgørende betydning, især hvor der ikke ligger lettilgængelige råd på diverse hjemmesider. Vidensopbygning er tidskrævende, men kan være nødvendig. Et eksempel er malevarer, hvor testen resulterede i viden, så kommunen fremover kan matche barriererne på området. Vidensopbygning kan dermed være et nødvendigt pionerarbejde, hvis der ikke fra anden side findes det nødvendige grundlag for at tage fat på et indsatsområde.

Den indhentede viden bør udnyttes i fællesskab i f.eks. Dogme-kommunerne, og den indhentede viden bør holdes ajour. Begge dele er med til at håndtere indhentet viden rationelt.

Information skal generelt tilrettelægges nøje, så den er målrettet og fanger rette
vedkommende.

Hjemmesider

Nye hjemmesider med vejledning om, hvordan man kan undgå skadelige stoffer f.eks. ved valg af produkter, har vist sig som et effektivt værktøj. Eksempelvis er siden www.kosmetiktjek.dk blevet anvendt i vidt omfang, bedømt ud fra antal besøg/klik på hjemmesiden. Værktøjet svarer til andre hjemmesider, der fokuserer på bestemte produkter, fx Keminøglen i autobranchen, Byggeriets kemidatabase etc. Der skal dog gøres opmærksom på at hjemmeside som værktøj kræver supplerende opmærksomhedsskabende tiltag.

Temamøder

Temamøder afholdt ved testene har haft begrænset succes, når det gælder deltagerantal. Derimod kan resultatet for de fremmødte være godt, f.eks. tæt kontakt mellem mødedeltagerne om problemer og muligheder. Temamøder har også vist sig at være et godt forum for drøftelser af nyudvikling.

Alternativer til temamøder er direkte kontakt til borgere (fx via sundhedsplejersker) eller virksomheder (tilsyn). Her kan der ofte opnås en god direkte effekt.

Opfølgning

Opfølgning på diverse aftaler og ordninger har vist at have afgørende betydning. Der bør følges op på frivillige aftaler, f.eks. indkøbsaftaler. Erfaringer fra elektronik-testen er, at der blev indsamlet ny viden, og der blev afdækket nye problemer. Dermed blev der basis for forbedret indsats og bedre aftaler, som ikke havde været mulig uden opfølgning. Tilsvarende viste pesticid-testen, at en statusundersøgelse bør ledsages af en opfølgende indsats.

Kviksølv-testen viste, at opfølgning kan have en opmuntrende effekt, fx når en tandlæge får konstateret, at alle miljøforhold er på plads mht. spildevand og affald. Opmuntring har derved en forebyggende miljøeffekt.

På nogle områder har kommunen en bunden opgave med at følge op, fx ved tilsyn med drift af rensningsanlæg, tilsyn med renserier og andre virksomheder.

Kortlægning

Kortlægning kan give nyttig viden, f.eks. om anvendelse af pesticider. Generelt bør kortlægninger følges op, hvilket kræver ressourcer og planlægning, jf. testen af autoplejemidler.

Pjecer

I nogle tilfælde har udgivelse af pjecer ramt plet over for målgruppen, f.eks. pjecer om plejemidler, fordi der er behov for kortfattede gode råd. Succesen er bedømt ud fra, at der i to test opstod behov for at trykke ekstra oplag af pjecer.

Lovgivning og regulering

Dette projekt har primært koncentreret sig om de problemer eller indsatsområder, der ikke findes lovgivning om. Dette har givet mange udfordringer i forhold til formidling og argumenter mm. overfor målgrupperne, da de skulle kunne se ”fornuften” i at følge vores anvisninger mm. Med loven i hånden er det normalt ikke nødvendigt med mange og lange argumenter – loven skal følges.

Det er således vores erfaring, at lovgivning og regulering som værktøj er helt afgørende og effektivt på mange områder.

Eksempelvis har det i malevare-testen vist sig, at VOC-direktivet har udvirket resultater, der går længere end hvad der med rimelighed kunne forventes via frivillige aftaler – der er dog stadig behov for supplerende indsats. Situationen viser, at kommunerne via f.eks. Kommunernes Landsforening bør udnytte den mulighed til at påvirke lovgivning i Danmark og EU.

Evaluering, konklusion og anbefalinger

Resultatet af de gennemførte test er, at der gennem projektet er:

• opnået mindsket kemikalietryk ved information om lettilgængelig viden, hvor der er en interesseret målgruppe,
• bidraget til mindsket kemikalietryk ved grønne indkøb,
• opbygget grundlag for en længerevarende indsats, hvor en sådan er nødvendig,
• opnået nyttige erfaringer til kemikalieindsats i øvrigt.

Link:
· Evaluering, samlet konklusion og anbefalinger

Kommunerne kan således gøre en væsentlig forskel med hensyn til kemikalietrykket, også selv om kemikalier kun er en formel opgave for kommunerne i få sammenhænge. Meget generelt er erfaringen ud fra de gennemførte test, at kommunens kemikalieindsats kan falde i to kategorier:

• Hvor der er let tilgængelig viden om miljøvenlige alternativer, og hvor det drejer sig om at få denne viden bragt i spil over for fx kommunale institutioner eller borgere
• Hvor en længerevarende indsats er nødvendig, fx for at opnå substitution ved produktudvikling, til vidensopbygning eller til at påvirke holdninger.

Læs næste kapitel:
Økologi

Dette materiale er udarbejdet i forbindelse med Dogme Life-projektet. Afrapporteringen af dette projekt er blevet til en Dogme Håndbog.

Download Dogme Håndbogen

Indholdsfortegnelse

Læs næste kapitel:
Økologi