Fælles model for grønne regnskaber
l tilknytning til Dogme 1 har en Life-projektgruppe arbejdet med en ny fælles model for grønne regnskaber. Modellen beskriver de områder, som regnskabet indeholder, samt indikatorer, som viser kommunernes tilstand på de pågældende områder. Desuden viser modellen kommunernes vej mod et bæredygtigt lokalsamfund.
Vidensindsamling
Gruppen søgte indledningsvis viden og inspiration om indikatorer i det fælles nordiske indikatorsamarbejde mellem Stockholm, Gøteborg, Malmø, Helsingfors, Oslo, Reykjavik og København, i Stockholms kommunes indikatorarbejde samt i EU-projektet ”Towards a Local Sustainability Profile – European Common Indicators”.
Beskrivelse af modellen
Ud fra den indsamlede viden har gruppen udarbejdet en model, der indeholder en række pejlemærker. Tilsammen beskriver pejlemærkerne en ideal bæredygtighedstilstand som alle Dogme-kommuner forpligtiger sig til at arbejde hen imod.
Pejlemærkerne omfatter i alt otte områder, der tilsammen karakteriserer en bæredygtig kommune. Det drejer sig om de syv miljøkvalitets- og resurseområder: Energi, materialer, jord- og grundvand, luft, støj, natur og de to tværgående områder planlægning og forankring.
Links:
· Beskrivelse af de otte områder
· Pejlemærker for de otte områder
Den enkelte kommune udarbejder individuelle målsætninger for hvert pejlemærke, der mere konkret beskriver, hvordan idealtilstanden nås. Dette giver hver kommune mulighed for selv at prioritere sine indsatsområder.
For at følge udviklingen i hver kommune, er der til hvert af de otte pejlemærkeområder knyttet mellem 2- indikatorer, der ideelt set skal kunne sige noget om, hvor langt den enkelte kommune er fra den givne idealtilstand for det pågældende område.
Link:
· De 25 udvalgte indikatorer
Test af modellen
I løbet af 2006 er alle indikatorer testet i to eller flere kommuner. Der har været nedsat arbejdsgrupper for alle indikatorer, og der har været omkring 50 medarbejdere involveret fra Dogme-kommunerne. Grønt Regnskabsgruppes medlemmer har været tovholdere på arbejdsgrupperne.
Arbejdsgrupperne har testet indikatorerne og vurderet, om de er brugbare i de deltagende kommuner. Det har været en forudsætning, at indikatoren skal kunne anvende eksisterende data og udføres indenfor en overskuelig tidsramme. Det betyder, at der som udgangspunkt ikke skal indhentes nye data udelukkende med henblik på det grønne regnskab.
Link:
· Testplan for indikatorer
Resultater
Det har været et stort arbejde at teste alle 25 indikatorer samt afgøre, hvorvidt de kan anvendes af alle kommuner eller ej. Samlet set viser testarbejdet, at der er 15 indikatorer som projektgruppen anbefaler, at der arbejdes videre med i den nuværende form. De fleste indikatorer er bibeholdt i den oprindelige udformning, enkelte er omformuleret en smule og andre igen er slået sammen.
Som det fremgår af nedenstående oversigt, har det ikke været muligt at anbefale indikatorer indenfor området forankring, idet testen har vist, at det er andre værktøjer, der skal anvendes for at vurdere i hvilken udstrækning initiativer er blevet forankret blandt borgere, virksomheder og internt i kommunerne. Projektgruppen anbefaler dog fortsat, at forankring er et selvstændigt pejlemærke, idet det er centralt for Dogmesamarbejdet, og at der arbejdes videre på metoder til vurdering af forankring.
Indikatoren på affaldsområdet viste sig at være for ressourcekrævende at gennemføre. Kommunerne har i forvejen en affaldsopgørelse i det grønne regnskab, som anbefales bibeholdt.
På støjområdet foreslås det, at når en støjkortlægning for det storkøbenhavnske område er tilendebragt vil erfaringerne herfra danne grundlag for det videre arbejde med fælles indikatorer.
Oversigt over de indikatorer som projektgruppen anbefaler indgår i modellen i fremtiden1. Jord og Grundvand ( indikatorer blev testet, 3 fundet brugbare)
2. Natur ( indikatorer blev testet, 3 fundet brugbare)
3. Kemikalier (5 indikatorer blev testet, 5 fundet brugbare)
4. Affald (1 indikator blev testet, ingen fundet brugbar)5. Energi (2 indikatorer blev testet, 1 fundet brugbar)
6. Luft (2 indikatorer blev testet, 1 fundet brugbar)
7. Støj (2 indikatorer blev testet, ingen fundet brugbare)8. Planlægning (2 indikatorer blev testet, begge fundet brugbare)
9. Forankring (3 indikatorer blev testet, ingen fundet brugbare) |
Link:
· Notater og konklusioner på samtlige test med beskrivelse af indsamlingsmetode, databehandling mm.
Modellens styrker og svagheder
Modellens store styrke er, at det bliver muligt at foretage individuelle prioriteringer af indsatsområder, som man ser det f. eks. i EMAS, men at de enkelte kommuner stadig bliver holdt op på deres forpligtigelse til at arbejde hen mod en fælles overordnet målsætning for de ni områder.
Svagheden ved modellen er, at det er svært at finde egnede indikatorer, der rent faktisk giver et dækkende billede af, hvor langt kommunen er kommet og hvor langt kommunen er fra at nå den bæredygtighedstilstand, der er beskrevet i pejlemærket.
Læs næste kapitel:
Dogme 2 - Der skal udarbejdes en plan for forbedring af miljøet
Dette materiale er udarbejdet i forbindelse med Dogme Life-projektet. Afrapporteringen af dette projekt er blevet til en Dogme Håndbog.
Download Dogme Håndbogen
Læs næste kapitel:
Dogme 2 - Der skal udarbejdes en plan for forbedring af miljøet
Green Cities Vision
Green Cities arbejder for et miljømæssigt bæredygtigt samfund. Vi vil derfor gøre en ekstraordinær indsats gennem et forpligtende samarbejde og politisk lederskab.
10 bæredygtigheds-områder
Green Cities har opstillet 10 bæredygtighedsområder for: Jord, grundvand, luft, klima, natur, støj, kemikalier, affald, planlægning og forankring.
16 fælles mål
De 16 fælles mål skal sikre, at bæredygtigheds-områderne bliver ført ud i livet.
Green Cities in English
Læs Green News nr. 3 Sept 2011
Tilmeld dig nyhedsbrevet GreenNews
