Hvad har vi lært -og hvordan kommer vi videre
I dette afsnit er der redegjort for de erfaringer og værktøjer, der er opnået og udviklet gennem arbejdet i Dogme Lifeprojektet, og beskrevet hvordan vi har valgt at arbejde videre med dem i Dogme-samarbejdet.
Revidering af Dogme-dokument
I projektet for grønne regnskaber er der udarbejdet en bæredygtighedsmodel, som indeholder pejlemærker for kommunernes miljøarbejde, modellen er suppleret med indikatorer, der viser hvor langt kommunerne er fra pejlemærket. Modellen har givet anledning til nogle meget centrale diskussioner i styregruppen om revidering af det nuværende Dogme-dokument.
Også kemigruppen og forankringsgruppen har bidraget med forslag til formulering af nye Dogmer og indsatsområder, som indgår i diskussionerne om revidering af dogme-Dokumentet. Arbejdet med Dogme-dokumentet fortsættes og er planlagt afsluttet med udgangen af 2007 eller primo 2008.
Revision og Administration
I forbindelse med revisionsgruppens arbejde er der udviklet en ny revisionsmodel, som fastlægger procedurer for revisionen, klart definere de enkelte dogmer og beskriver hvad der skal til for at opnå fuld opfyldelse for et givet dogme. Styregruppen for Dogme-samarbejdet har besluttet at indstille til de enkelte kommuners byråd at denne model benyttes i fremtiden.
Som resultat af sammenligning af Dogme med EMAS, er det besluttet at udarbejde nogle faste procedurer for håndtering af dokumenter, årlig kommunikation omkring status og behandling af revisionsrapporter i styregruppen.
Kommunikation
Nærværende elektroniske håndbog er udarbejdet af udbredelsesgruppen, som også har forestået udarbejdelse af informationspjecer og projekthjemmeside. Efter Life-projektets afslutning skal der tages stilling til hvordan håndbogen opdateres og hvordan information internt og eksternt omkring Dogme-samarbejdet organiseres i fremtiden.
Konkrete redskaber til brug i det daglige miljøarbejde
Fra kemigruppen og forankringsgruppen foreligger der idekataloger, med konkrete redskaber til brug i det daglige miljøarbejde, og som kan anvendes til at formindske kemikalie-trykket eller forankre miljøarbejdet overfor forskellige målgrupper. Idekatalogerne udbredes i miljøafdelingerne i dogmekommunerne, og de stilles til rådighed for andre interesserede kommuner i ind- og udland. Ved Life-projektets afslutning primo 2008 tager styregruppen stilling til om de to projektgrupper skal fortsætte som Dogme-arbejdsgrupper.
Indikatorer til grønne regnskaber
Der er udviklet og testet 15 indikatorer, som anbefales anvendt i det videre arbejde. Endelig vedtagelse foretages ved beslutning i de enkelte kommuners byråd. Life-projektgruppen planlægges fortsat som Dogme-arbejdsgruppe i 2008. Gruppen påtænker at videreføre arbejdet med indikatorer, bla. indenfor områder hvor indikatorbegrebet pt. er meget komplekst. Styregruppen tager endelig stilling primo 2008 til om gruppen skal fortsættes.



Læs næste kapitel:
1. del Introduktion til Dogme 2000
Dette materiale er udarbejdet i forbindelse med Dogme Life-projektet. Afrapporteringen af dette projekt er blevet til en Dogme Håndbog.
Læs næste kapitel:
1. del Introduktion til Dogme 2000
Green Cities Vision
Green Cities arbejder for et miljømæssigt bæredygtigt samfund. Vi vil derfor gøre en ekstraordinær indsats gennem et forpligtende samarbejde og politisk lederskab.
10 bæredygtigheds-områder
Green Cities har opstillet 10 bæredygtighedsområder for: Jord, grundvand, luft, klima, natur, støj, kemikalier, affald, planlægning og forankring.
16 fælles mål
De 16 fælles mål skal sikre, at bæredygtigheds-områderne bliver ført ud i livet.
Green Cities in English
Læs Green News nr. 3 Sept 2011



