Green Cities Design
Logoet, grafiske elementer og farver
Green Cities-logoet består af et bomærke og et navnetræk som altid skal benyttes i sammenhæng. Farver og indbyrdes placering må ikke ændres. Placeres logoet på en mørk baggrundsfarve, skal navnetrækket dog være hvidt, men bomærket bibeholdes i grønt (negativ logo-version). Pay-off linjen "miljokommunerne.dk" bruges i så vid udstrækning som muligt.
De forskellige logoversioner er lavet som vektorgrafik og er skalerbare i størrelse. De kan derfor sættes op i stor størrelse uden kvalitetsforringelse.
Green Cities designlinje omfatter et grafisk element, som kan benyttes på materiale, hvor der er behov for dekoration. Eksempler på brug af det grafiske element kan findes i de allerede eksisterende publikationer, som ligger tiol download på websitet.
Green Cities benytter en række grønne farvenuancer, som underbygger visionerne om en grønnere og mere miljørigtig verden. Disse fastdefinerede farver udgør farvepaletten og der findes - i modsætning til tidligere - ikke nogen sekundær palette. Andre farver kan frit anvendes efter behov, så længe de grønne farvenuancer er toneangivende.
Logoer mv. til download
Typografi
Green Cities anvender to købe-skrifter som er specielt udvalgt til designlinjen. Disse to skrifter udgør begge en væsentlig del af Green Cities visuelle identitet og bør anvendes i så vid udstrækning som muligt.
Anbefaling i brug af skrifter
- Til rubrikker anbefales Omnes Bold
- Til brødtekster anbefales Galaxie Polaris Regular
- Til website, PowerPoint og andre elektroniske materiale bruges Arial
Køb af skrift-licenser
- Omnes kan købes som samlet pakke på: www.dardenstudio.com/typefaces/omnes
- Galaxie Polaris kan købes som samlet pakke eller som individuelle skriftvægte på:
www.vllg.com/Village/GalaxiePolaris/mudTyper+Weights
Print-selv-dokumenter og website
Ved fremstilling af print-selv-dokumenter som printés fra word-filer anvendes skrifttypen Arial. Skal print-selv-dokumentet rundsendes som pdf-fil skal man, hvor Omnes og Galaxie Polaris ikke er tilgængelige, ligeledes anvende Arial. Arial ligger på de fleste PC'ere og konsekvent brug af skrifttypen sikrer, at Green Cities-dokumenter fremstår med et ensartet udtryk - uanset afsender.
Forklaring
Forskellen på word-dokumenter og pdf-filer er, at et worddokument er en åben fil, som modtageren kan redigere i. Derfor bør filens skrift også ligge på modtagrens PC'er. Ellers vil dokumentet ændre sig, alt efter hvilken skrifttype, der så bliver brugt.
En pdf-fil er en låst fil, der kan sammenlignes med et billede, og som derfor ikke ændrer sig, selvom modtageren ikke har den anvendte skrifttype.
Ved fremstilling af hjemmesider og illustrationer til web, anvendes Arial - med mindre tekst eller illustrationen er lavet som et billede. I farveskalaen er web-farver angivet som RGB-farver.
Produktion af tryksager
Green Cities tryksager skal trykkes af et ISO 14001/Emas-miljøcertificeret trykkeri med licens til Svanemærket
Dogme 2000 tryksager trykkes af et ISO 14001 / EMAS miljøcertificeret trykkeri, med licens til Svanemærket, så der er dokumentation for, at trykkeriet overholder Nordisk Miljømærknings miljøkrav.
Miljørigtigt papir
Ved papirvalg vælges miljøcertificeret papir, fx FSC-mærket eller Svanemærket. Af papir vælges fortrinsvist ubestregede kvaliteter som opfylder kravene om et flot, miljørigtigt papir.
Green Cities Vision
Green Cities arbejder for et miljømæssigt bæredygtigt samfund. Vi vil derfor gøre en ekstraordinær indsats gennem et forpligtende samarbejde og politisk lederskab.
10 bæredygtigheds-områder
Green Cities har opstillet 10 bæredygtighedsområder for: Jord, grundvand, luft, klima, natur, støj, kemikalier, affald, planlægning og forankring.
16 fælles mål
De 16 fælles mål skal sikre, at bæredygtigheds-områderne bliver ført ud i livet.
Green Cities in English
Tilmelding til elektronisk udsendelse af GreenNews

